Walk, Talk and Move
Find din retning
Kom med ud på en anderledes gåtur
‘Walk, Talk and Move’ er et kort afklaringsforløb på 3 sessioner, som hjælper dig med at få mere bevægelse, styrke og ro i hverdagen.
Nogle gange slår livet knuder, vi bliver slået ud af kurs - og så det kan være svært at finde retningen igen selv. Stress, angst eller vedvarende smerter og skader er alle vilkår, som let går ud over motivationen og motionen.
Måske har du mistet grebet om din krop, men vil gerne holde dig i gang?
Sammen bevæger vi os roligt, mens jeg guider dig til at få lagt en holdbar plan for at du kan få det godt igen.
Walk, Talk and Move er til dig, der
Ønsker kropsro - og at slippe for “træningsstress”
Gerne vil bevæge dig, men ikke helt ved hvor meget du kan og må belaste kroppen
Har tankemylder, rod i hovedet eller uro i kroppen
Ikke orker at komme igang selv
Mangler en plan/strategi for at få motion
Ønsker at få mere ud af dine gåture og tilvænne kroppen til bevægelse, som passer til din situation
Walk
Du behøver ikke have erfaring med vandring, da vi går en afstand og i et tempo, der passer til dig.
Vi går en tur på max 4 km i et roligt eller raskt tempo i smuk natur.
Talk
Mens vi går, taler vi om det, der fylder hos dig, du får forklaring om krop/psyke-sammenhænge - og sammen reflekterer vi over, hvordan du bedst skaber en aktiv hverdag med ro og overskud. Det er i samtalen, vi sammen finder din retning.
Move
Undervejs laver vi enkle øvelser, som passer til dig: Styrke, smidighed eller mindfulness - alt efter om der skal brændes energi af, eller om vi skal have tempoet helt ned og trække vejret roligt?
“Vi fik lagt en plan og for mig har det været utroligt meningsfuldt med en så helhedsorienteret indsats, både for at komme i gang og igen at få styrket både krop og sind.”
Patricia med belastningsreaktion
“Hos Pernille er man sikret høj faglighed og individuel hensyntagen, og man føler sig i meget sikre hænder, når bevægelse på egen hånd føles uoverkommeligt med kroniske smerter.”
Helle med fibromyalgi
Det får du med
Walk, Talk and Move
✓ En klar plan for, hvad der skal til for, at du nærmer dig dine mål
✓ Afklaring af, hvordan du kan balancere mellem hvile og aktivitet
✓ Større forståelse for, hvorfor du og kroppen ikke altid samarbejder
✓ Frisk luft og bevægelse
✓ Ro i hovedet og kroppen
✓ Mere tillid til, hvad kroppen kan og må
✓ Redskaber og øvelser til din egen bevægelse og motivation
✓ Et rum, hvor du kan fortælle om det, som fylder hos dig
✓ Et boost til selv at gøre en indsats for få det bedre
Rammerne
Vi starter med en gratis opstartssamtale i telefonen - og derefter mødes vi 3 gange med 1-2 ugers mellemrum. En session indeholder alle 3 elementer- altså Walk, Talk and Move.
Imellem vores sessioner kan du med fordel reflektere videre over de emner, vi kommer omkring.
I den sidste session vil vi typisk have fokus på at lave en klar plan for hvad du gør herfra - enten selv eller med hjælp fra fx. mig til at komme i mål med det, du ønsker.
Gåturen starter i Mausing.
Vi bevæger os på grusvej, skov, stier og evt. asfaltveje.
Skal vi gå sammen?
Book en gratis telefonsamtale, hvor vi lærer hinanden lidt bedre at kende - og du kan stille spørgsmål til forløbet.
Ud fra samtalen tilrettelægger jeg de 3 gange, vi mødes, så det passer præcis til dig.