Bevægelse og træning som terapi
(Gen) find glæden ved at bruge kroppen
Trivsel starter i kroppen
Bevægelse kan i sig selv være smertelindrende og beroligende for dit nervesystem, og give dig den styrke du har brug for i din hverdag - hvad enten det er højt eller lavt gear.
Hvis du har meget adrenalin, der suser rundt i kroppen, er det ikke nødvendigvis hverken nemt eller rart at lægge sig ned og slappe af. Så kan det hjælpe at lave de hurtige øvelser og få brændt krudtet af. Omvendt kan det også være, at du har brug for mere rolig og blid bevægelse.
Jeg kan hjælpe dig op og ned i gear på en hensigtsmæssig måde.
Hvad vil du egentlig med din træning?
Forestil dig, at fysisk aktivititet er mere end at “få det overstået” eller noget du forbinder med ubehag og smerte.
Måske nogle af nedenstående punkter beskriver din oplevelse?
Vedvarende eller mange smerter som begrænser dig
Har fået af vide, at du skal holde dig i ro, pga stress eller en skade og nu ved du ikke, hvordan du holder dig sund
Følelsen af at være forkert, akavet eller ikke god nok, når du starter til fitness, på et nyt hold eller forsøger at løbetræne
Svært ved at finde glæden ved bevægelse
Stopper hurtigt de nye “gode vaner” og kommer aldrig rigtig i mål
Manglende tillid til hvad kroppen kan og må i forhold til din situation
Hvad nu hvis, du kunne finde glæde ved at belaste og styrke din krop på en måde, så du genvinder energi og overskud til din hverdag?
Jeg tilbyder træning og bevægelse, der kobler krop og psyke
Holdtræning i skoven
Motiveres du af at bevæge dig sammen med andre og den energi, det giver?
Vil du have frisk luft, højt til loftet, lidt godt til sindet og en masse gode øvelser?
Vi bliver stærke med naturens redskaber!
Personlig træning
Du får al opmærksomheden og træningen er 100% fokuseret på dine mål, hvad enten det handler om at få nye træningsvaner, blive stærkere, smidigere eller komme fri af stædige smerter.
Walk, Talk and Move
Slår livet knuder? Mangler du en retning og kan mærke at lidt sparring og støtte ville være godt?
Walk, Talk and Move er et kort afklaringsforløb og er sandsynligvis et godt sted for dig at starte.
Laila fortæller:
“Jeg har fået tilliden til min krop tilbage og den er kommet for at blive”
“Pernille har med enkle greb og sikker vejledning totalt ændret mit selvbillede af, hvad min krop er i stand til at præstere.
Mere end én gang har jeg oplevet at se en instruktion og tænkt " det kommer jo ikke til at ske, det kan jeg da ikke" - hvorpå min krop, få minutter efter, udfører øvelsen.”
Bæredygtig bevægelse
Jeg tager udgangspunkt i funktionel træning ud fra naturlige bevægemønstre og at bygge råstyrken op - mentalt og fysisk.
Nøgleordet er altid at gøre træningen enkel, effektiv og overskuelig, så du kan fortsætte din træning selv, når dit forløb hos mig er afsluttet.
Uanset om vi træner 1:1 eller på hold, arbejder vi med relevante emner for at nedbryde de barrierer, der holder dig fra at være aktiv på netop dén måde, du ønsker det.
Psykomotorisk træning fokuserer altså på meget mere på, hvordan du har det før, under og efter træning, end på hvordan kroppen ser ud, og hvor meget du vejer.
Vi kan arbejde med emner som:
✓ Motivation og træningsrutiner
✓ Dit ambitionsniveau og realistiske mål
✓ Tillid til alt det kroppen kan og må - trods skavanker og smerter
✓ Bevægelse som frirum for tankemylder og bekymringer